Om Dansk Energi Service

Energi og særlig optimal udnyttelse af energi er omdrejningspunktet for alle vores aktiviteter. Vi løser opgaver for fjernvarmeværker og andre, der skal producere energi på den mest miljørigtige og billige måde, men også for industrien, der har skarpt fokus på at reducere energiforbruget til et minimum. Begge dele hører til blandt vores absolutte spidskompetencer.

Til fjernevarmeværkerne og industrien leverer vi kedelanlæg samt gas- og oliebrændere til afbrænding af gasolie, fuelolie, spildolie, fedt, tjæreprodukter, bioolier osv.

Vi er med lige fra projekteringsfasen, hvor vi rådgiver om teknologi, dimensionering og eventuelle besparelsespotentialer. Vi står for installationen og udvikler den tilhørende styring og overvågning, der i mange tilfælde har en afgørende betydning for anlæggets energieffektivitet og dermed driftsøkonomi.

Vi producerer det udstyr, der binder løsningen sammen og integrerer brændere, kedler og øvrigt udstyr fra anerkendte leverandører. Efter leveringen står vi for den praktiske montage af både el-teknisk og mekanisk udstyr og efterlader således vores kunder med en komplet og gennemtestet løsning.

Som autoriseret serviceudbyder klarer vi efterfølgende den nødvendige service og de lovpligtige eftersyn. Derudover tilbyder vi salg af reservedele lige fra den mindste skrue til store kedler – både nye og brugte.

Udover anlæg til alle former for opvarmning tilbyder vi også løsninger til industriel køling af en lang række forskellige medier til mange forskellige grene af industrien. I den forbindelse leverer vi skræddersyede varmevekslere, der i lighed med vores øvrige aktiviteter sørger for, at vores kunder opnår målbare energibesparelser.

DES-DEM-DET-DEA-SCHILLER LOGO-LANGS

2.14.2 - Optimering og Eftersyn
Dansk Energi Service
1.5.1 - Hedtolieanlæg
7.1.3 - Generelt om pumpestationer